Powered by KultuNaut

iALBERTSLUND

Aida - Giuseppe Verdi
Hvor: MusikTeatret Albertslund , Bibliotekstorvet 1-3, Albertslund
Hvornår: Fredag den 29. oktober 2021, kl. 19.30.
Afstand:
Pris: Entré

Ingen anden opera er så meget synonym med italiensk opera, som Giuseppe Verdis episke fortælling om den etiopiske prinsesse Aida og hendes kærlighed til sin egyptiske fangevogter Radamès. Siden urpremieren i 1871 i det dengang nye Khedivial Operahus i Kairo er publikum i generationer verden over blevet bevæget af de umulige elskendes tragiske skæbne i Aida og har ladet sig overvælde af storheden i Verdis mesterlige partitur. Alt sammen til trods for, at det intime og gribende kammerspil af og til i forskellige opsætninger forsvinder mellem elefanter, pyramider og den legendariske Triumfmarch. Det er første gang, at Aida sættes op på Den Jyske Opera.

Handling

I krigen mellem Egypten og Etiopien holdes Aida fanget som slave hos den egyptiske prinsesse Amneris. Ingen ved, at Aida i virkeligheden er datter af den etiopiske konge, Amonasro. Aida er blevet forelsket i sin fangevogter, feltherren Radamès, som gengælder hendes kærlighed - til stor fortrydelse for Amneris, der vil have Radamès for sig selv. Radamès udnævnes til hærfører i et stort slag og nu er Aida i problemer: En sejr for Radamès kunne betyde ægteskab og befrielse for hende, men også nederlag for hendes far og hjemland. Da Radamès vender sejrrig tilbage, er han uvidende om, at han har taget Aidas far som gidsel. Amonasro tvinger Aida til at lokke Radamès til at afsløre militære hemmeligheder, og Radamès dømmes til døden for højforræderi. Prinsesse Amneris tilbyder dog Radamès at undgå dødsstraf, hvis han afsværger sin kærlighed til Aida og i stedet gifter sig med hende. Han nægter og dømmes til at blive begravet levende. Aida sniger sig uset ind til ham, og sammen går de i døden.

Fakta:

Opera i 4 akter

Orkester - Odense Symfoniorkester

Musik - Giuseppe Verdi

Libretto - Antonio Ghislanzoni

Førsteopførelse 24. december 1871 på Khedivial Opera, Kairo

Synges på italiensk med danske overtekster



Corona:
MusikTeatret følger gældende restriktioner i forhold til forsamling, afstand og andet


Tilføj til huskeliste Vis på kort Rutevejledning
Tilpas kortet



Vis på kortet