Powered by KultuNaut

iALBERTSLUND

Sæsonens første Onsdags-Grill
Hvor: Friluftsbadet Badesøen , Skallerne 14, Albertslund
Hvornår: Onsdag den 28. juni 2023, 17:30 - 20.30.
Afstand:
Pris: Entré: 50-75

Som noget nyt vil der være mulighed for at deltage i Saunagus på alle dage, hvor der er Onsdags-Grill. Tilmelding og betaling sker via vores hjemmeside.
Der tændes op kl. 17.30, og derefter vil der være varme i grillene til kl. 19.00. Friluftsbadet Badesøen holder i forbindelse med arrangementerne åbent til kl. 20.30.
Ved caféområdet vil der være tændt op i grillene. Kom også og nyd de skønne omgivelser, det cirkulære bassin med spa, suset i palmerne, den hvirvlende vandrutsjebane eller den varme sauna.
Denne gang underholder Gentlemen of Pop Duo. Sanger Morten Fleck og Dennis Flacheberg havde deres musikalske sammenstød for år tilbage på den Københavnske musikscene, hvilket har drevet dem til at starte duoen Gentlemen Of Pop. De spiller deres personlige favoritter fra det store popkatalog fra 50'erne og frem til idag. Det er med stor spilleglæde og energi, når de to herrer spiller akustiske versioner af hits fra bla. Sting, The Beatles, Maroon 5, Michael Jackson, Gavin Degraw og mange flere.
Indgang i Badesøen kan ske hele dagen fra kl. 07.00 til kl. 19.00. Det er gratis at deltage i Onsdags-Grill, når du først har betalt for indgangen.
Der skal ikke reserveres plads til Onsdags-Grill. Vi har rigtigt mange pladser, som fordeles efter først-till-mølle-princippet. Du har også mulighed for selv at medbringe klapborde og -stole, hvis du vil være helt sikker.
I medbringer selv det, I gerne vil grille. Dog er det ikke tilladt at medbringe porcelæn, glas eller glasemballage på friluftsbadets område. Drikkevarer samt slik og is kan købes i kiosken, som holder åbent til kl. 20.00.
Vi glæder os til at byde dig og dine gæster velkommen til Friluftsbadet Badesøens traditionsrige Onsdags-Grill.
Arrangementet kan aflyses, hvis vejret er dårligt


Tilføj til huskeliste Vis på kort Rutevejledning
Tilpas kortet



Vis på kortet